Program

Se programmet for Valby Dage 2026 herunder.

Klik på de forskellige locations og se, hvad der sker i løbet af dagene, eller download det fulde program for hver dag herunder.

DOWNLOAD PROGRAM FREDAG
DOWNLOAD PROGRAM LØRDAG
DOWNLOAD PROGRAM SØNDAG

SPINDERIET
ALLE DAGE:

Fredag på Torvet kl. 15.00 – 18.00, Lørdag i Kvickly kl. 11.00 – 16.00 og søndag i Kvickly kl. 11.00 – 16.00:

KAGEMARKED – Lækre kager til 10 kr. stykket.

FREDAG:

KL. 12.00 – 18.00:

GRILL PÅ TORVETGrill med pølser, brød og sodavand

KL. 15.00 – 18.00:

TIVOLI PÅ PORCELÆNSTORVET

Igen i år kan du opleve det store Tivoli på Porcelænstorvet, som byder på masser af sjove opleveler for både store og små. Har du en lille cowboy i maven, så kom og prøv kræfter med rodeotyren, eller grav guld i guldminen. Er du en ægte vågehals, så kan du give den gas på klatrevæggen eller sweeperen, og er du bare vild med at det kilder i maven, så tag en tur i karrusellen, hoppeborgen eller vores high jumper.

LØRDAG:

KL. 10.00 – 18.00:

TIVOLI PÅ PORCELÆNSTORVET

KL. 11.00 – 12.00:

CITYBLOKS v/CHRISTINA LAURIDSEN

Københavns Musikskoles blokfløjtegruppe Citybloks spiller et bredt udvalg af musik fra de tidlige hofdanse ved kongens slot til nutidens store filmballader på Torvet i Spinderiet.

KL. 11.00 – 14.00:

ANSIGTSMALING FOR BØRN

Få lavet den fineste/sejeste eller mest uhyggelige ansigtsmaling, når Sminkehjørnet indtager torvet i Spinderiet. Det er gratis at blive malet.

KL. 12.00 – 13.00:

KØBENHAVNS MUSIKSKOLES STRYGERENSEMBLE v/ SARA BLANKHOLM

Københavns Musikskoles Strygerensemble spiller folkeinspireret musik og favoritter fra det klassiske strygerrepertoire på Torvet i Spinderiet.

KL. 14.30 – 16.00

MUSIKBANKO

Kom og vær med til musikbanko på Torvet i Spinderiet. Vind fede præmier fra centrets butikker. Alle er velkomne, og tilmelding i forvejen er ikke nødvendig.

SØNDAG:

Kl. 10.00 – 18.00

TIVOLI PÅ PORCELÆNSTORVET

Kl. 11.00 – 14.00:

BALLONKLOVN FOR BØRN

Har du altid drømt om at få en ballon, der er lavet som et dyr, et hjerte eller noget helt andet? Så kom og mød Ballonklovnen fra Ballonkompagniet. Det er helt gratis.

KL. 13.00:

GRATIS SLIK

Besøg slikboden på torvet i Spinderiet og få gratis slik. Gælder børn under 12 år.

KL. 13.00 – 14.00:

Uddeling af gratis Sunlolly is fra Kvickly på Torvet. Gælder børn op til 12 år.

Kl. 14.30 – 16.00:

MUSIKBANKO

Kom og vær med til musikbanko på Torvet. Vind fede præmier fra centrets butikker. Alle er velkomne, og tilmelding i forvejen er ikke nødvendig.

TEATER V
SÆRARRANGEMENT SOM OPTAKT TIL VALBY DAGE:

TORSDAG D. 27/8 KL. 20.00 (torsdag før Valby Dage)

GENERALPRØVE PÅ MAGT – FOR ENHVER PRIS

Som støttemedlem af foreningen Sammen om Valby får du en billet til generalprøven på Satiregruppen MAGTs nye show MAGT – FOR ENHVER PRIS. Der er billet til de første 100, der er medlem/melder sig ind i foreningen, og tilmelder sig herunder.

Tilmeld dig her: Sammen om Valby

LØRDAG

KL. 11.00 OG KL. 13.00:

TEATERFORESTILING FOR BØRN: PØLSE!

Præsenteres i samarbejde med Valby Kulturhus. Spiller i Lille V på Teater V.

Forestillingen er gratis, men billetter skal afhentes på Teater V fra kl. 10.00 lørdag d. 29. august. Der er i alt 40 billetter pr. visning, og billetterne fordeles efter først-til-mølle. Der er max 4 billetter pr. person/familie.

PØLSE! er en hjertevarm og humoristisk børneteaterforestilling for aldersgruppen 3 – 8 år produceret af Akkord Teater.

En nydelig rengøringsassistent møder en sjusket og legemulig hund ved navn Pølse, hvilket fører til et sjovt og rørende venskab mellem to store modsætninger.

SØNDAG

KL. 11.00 OG KL. 13.00:

TEATERFORESTILLING FOR BØRN: STOREMYR OG LILLEMYR – BJERGET I SKOVEN

Præsenteres i samarbejde med Valby Kulturhus. Spiller i Lille V på Teater V.

Forestillingen er gratis, men billetter skal afhentes på Teater V fra kl. 10.00 søndag d. 30. august. Der er i alt 40 billetter pr. visning, og billetterne fordeles efter først-til-mølle. Der er max 4 billetter pr. person/familie.

En varm og musikalsk dukkeforestilling for de 2 – 6-årige af Akkord Teater.

Storemyr og Lillemyr laver alting sammen: Mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn.

Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?

Storemyr og Lillemyr er en fortælling om, hvordan kærlighed og længslen efter ens bedste ven kan give modet til at turde langt mere, end man troede, man turde.

KL. 11.00 – 11.45, KL. 12.00 – 12.45 & KL. 13.00 – 13.45:

MØD SKRALDETROLDEN GRUMLE – En improviseret live teater performance

Et eventyrligt væsen er blevet set traskende rundt i Valby. Han har spidse tænder og en lang hale, men er slet ikke så farlig, som han ser ud. Han kalder sig Grumle og går mest rundt og rydder op og snakker med sig selv og det skrald, han samler sammen.

Kom forbi og se om du kan finde ham og få en lille snak. Grumle fortæller gerne om, hvordan man taler med ting, der normalt ikke kan snakke, og deler ud af sine sære historier. Måske synger han endda også en sang.

Grumle går tur sine ture på pladsen foran Teater V.

KL. 12.00 OG KL. 14.00:

DANSEFORESTILLING: SUBKULTUREN

Præsenteres i samarbejde med Valby Kulturhus.

Forestillingen er gratis og spiller i Store V på Teater V.

SUBKULTUREN er en danseforestilling om fællesskab, tilhørsforhold og den kraft, der opstår, når mennesker mødes.

Forestillingen undersøger subkulturer som steder, hvor vi kan finde sammen, udtrykke os og skabe vores egne fællesskaber. Gennem dans, rytme og bevægelse udforsker SUBKULTUREN energien mellem mennesker – og hvordan vi sammen kan skabe noget, der er større end os selv.

KL. 12.00, 13.00 OG 14.00:

GADETEATER: SKØRE STRØMERE

Spiller på gaden ved og i Spinderiet.

SKØRE STRØMERE er et skrupskørt og hårdtslående politikorps, der rykker ud, hvor der skal strammes op på lov og orden. Siden 2004 har de patruljeret på festivaler, kulturnætter, markeder og events i både ind- og udland.

Det er ikke teater i traditionel forstand, men ”udrykningsteater”, hvor skuespillernes improvisationer opstår i samspil med stedet og publikum.

SKØRE STRØMERE skyer ingen midler, når det gælder landets sikkerhed – og forkælede børn, utilstrækkelige voksne og andre kriminelle kan bare vente sig!

NANOK BAR + AKSEL SANDEMOSES PLADS

Udover musik og underholdning (se herunder) vil der også være gratis popcorn og slikkepinde, ølvogn og foodtruck med flæskestegs- og kyllingesandwich på Aksel Sandemoses Plads alle tre dage.

FREDAG

Kl. 16.00 – 16.45

SHARM EL AMAR “EGYPTISK FOLKEDANS”

Oplev stemningsfuld egyptisk folkedans med Sharm el Amar. Gruppen præsenterer blandt andet hagala og saidi – farverige danse fyldt med rytme, energi og tradition. Gruppen ledes af Maher, som har mange års erfaring med egyptisk folkedans både i Danmark og internationalt.

Kl. 17.00 – 19.00

WICHMANNS QUIZZOMANI, GRATIS MUSIKQUIZ

Kom med til Danmarks skæveste musikquiz!
Fredag d. 28. august fejrer Nanok årets smukkeste dag i Valby med en musikquiz ud over det sædvanlige.
Wichmanns Quizzomani byder på skæve runder, masser af grin og spørgsmål for både musiknørder og helt almindelige dødelige. Du behøver altså ikke kende Dire Straits’ B-sider for at være med. Kort sagt: En musikquiz, som du aldrig har prøvet den før.

Kl. 20.00 – 21.30

RUTH TO HELL

Ruth To Hell forvandler Valby Dage til en gyngende rockfest. Den hårdtslående trio leverer tunge riffs, masser af energi og store rockklassikere fra bl.a. AC/DC, Deep Purple, Metallica og Nirvana.

Kl. 22.00 – 00.00

DJ ABU

LØRDAG

Kl. 12.00 – 14.00:

JAN O

Jan O spiller et bredt repertoire med klassikere fra bl.a. Elvis, Beatles, CCR, Kim Larsen, TV-2, Gnags og Lukas Graham – krydret med dansktop, country og blues. Med mange års erfaring på danske scener og flere egne sange på dansktoplisterne skaber han altid en hyggelig og swingende stemning med sang og guitar.

Kl. 14.30 – 15.30:

GYPSYWORLD DANCERS

Tre piger med sus i skørterne inviterer til en farverig danseoplevelse inspireret af roma-, Balkan-, Kalbeliya- og mellemøstlige dansetraditioner. Sammen med harmonikaspiller Buzor Nenic skaber de et unikt og energifyldt show, fuld af liv, bevægelse og smittende glæde.

Kl. 16.00 – 17.00

LOS FLAMENCOS

Flamenco Foreningen El Duende byder på stemningsfuld flamenco fra flere egne af Andalusien – med dans, sang, guitar og rytmiske klap. Oplev blandt andet alegrías, fandangos og tangos fremført i farverige kostumer af foreningens dygtige dansere, heriblandt gruppen Los Flamencos.

Kl. 18.00 – 20.00

BLÅFALK

Blåfalk spiller blues, soul og funk inspireret af både klassikere som Bill Withers, BB King og Steely Dan samt nyere navne som Jesse Roper og Eddie 9V. Repertoiret blander velkendte sange med morgendagens klassikere, fremført af fem musikere på trommer, bas, guitarer og hammondorgel.
Bandet udtaler: “Vi glæder os til at spille på FREMs hjemmebane.”

Kl. 21.00 – 23.00

LMB (LADY MARMALADE BAND)

Lady Marmalade Band spiller et dansevenligt mix af pop, rock, funk og soul med masser af velkendte favoritter. Repertoiret spænder over flere årtiers populærmusik og byder naturligvis også på klassikeren Lady Marmalade.

SØNDAG

Kl. 12.00 – 14.00

HERRINGLØSE HOT BANDE

Herringløse Hot Band spiller gammeldags jazzmusik som mormor ku’ li’ det – Med masser af sange fra de varme lande. 5 ældre herrer i hawaiiskjorter og en nydelig dame på klaver og sang.

Kl. 15.00 – 17.00

BACK IN THE DAYS

Back in the Days består af Werner (guitar/vokal), Mikael (bas/vokal) og Carsten (trommer/vokal). Trioen spiller stemningsfuld loungemusik med kendte sange fra bl.a. Kim Larsen, John Mogensen, Beatles og Eric Clapton.

Kl. 18.00 – 20.00

BAD TEACHERS

Bad Teachers leverer energifyldt rock med klassikere fra bl.a. The Beatles, The Rolling Stones, The Kinks, Creedence Clearwater Revival og Elvis Presley. Glæd dig til en festlig lektion i rockhistorie med masser af spilleglæde, energi og velkendte hits.

HAFNIA-HALLEN OG FORENINGERNE VED VALBY TINGSTED

Prøv forskellige sportsgrene og aktiviteter sammen med Hafnia-Hallen og forskellige foreninger ved Valby Tingsted.

ALLE DAGE

HAFNIA-HALLENS EGNE AKTIVITETER: Segrace, Sumobrydning, Fjollefodbold og forskellige konkurrencer.

CUPSTACKING med Københavns Sports Stacking Klub

FREDAG

KL. 15.00 – 18.00:

VÆGTLØFTNING med Alfa Omega

SPEJDER med FDF K23 Valby

HÅNDBOLD med Ajax København

FODBOLD med Fremad Valby

BEACHVOLLEY med Copenhagen Beachvolley

BASKETBALL med Hovedstadens Basketball Fællesskab

BORDTENNIS – Posten Bordtennisklub

BOKSNING – Valby Bokseinstitut Parkinson Boksere

LØRDAG

KL. 10.00 – 18.00:

SPEJDER med FDF K23 Valby og FDF K17 Valby

VÆGTLØFTNING med ALFA OMEGA

HÅNDBOLD med Ajax København

BEACHVOLLEY med Copenhagen Beachvolley

FODBOLD med Fremad Valby

BASKETBALL med Hovedstadens Basketball Fællesskab

BORDTENNIS med Posten Bordtennisklub

FLOORBALL med Copenhagen Floorball

BOKSNING med Valby Bokseinstitut Parkinson Boksere

FÆGTNING med Københavns Fægteklub

SØNDAG

KL. 10.00 – 15.00:

SPEJDER med FDF K17 Valby

FÆGTNING med Københavns Fægteklub

SCENEN I CIRKUSTELTET PÅ TINGSTEDET
FREDAG

KL. 16.00 – 17.00:

DET BRUNE VÆRTSHUS

Det anerkendte værtshusband Det Brune Værtshus, har nu i snart 3 år spredt glæde på alt fra plejehjem, til dit lokale vandhul. De formår at samle den gamle stemning af et bekendt værtshus med moderne arrangementer og livlig energi, der kan gennemtrænge selv de mest lukkede sjæle.

Hvis du er til fællessang, dans og god stemning, så er en koncert med Det Brune Værtshus lige noget for dig.

LØRDAG

COPENHAGEN MUSIC:

Copenhagen Music er Københavns store forening for orkestre og kor, der får musikken til at spille! Foreningen er drevet af frivillige hjerter, og består pt. af 7 ensembler, som alle har det til fælles, at de brænder for musikken – om det er at få stemmelæberne på gled i nogle flotte kor-arrangementer eller at spille på sexede saxer! Ambitiøse toner, rytmer og stemmer kombineret med sjov og ballade. Visionen er at skabe et stærkt miljø for byens musikliv.

Copenhagen Music består af ensemblerne HEIDIS UND HOSEN, CHOIRISH, DRK og COPENHAGEN SHOWBAND.

KL. 12.00 – 12.45:

HEIDIS UND HOSEN

KL. 12.55 – 13.20:

CHOIRISH

KL. 13.30 – 14.10:

DRK

KL. 14.20 – 15.30

COPENHAGEN SHOWBAND

KL. 17.00 – 18.00

GREEN TEE BITCHES

Green Tea Bitches er en kinesisk-dansk dancepunk-duo, der bygger på forskellighederne. For dem betyder “bad taste” frihed. Duoen hylder alt det farverige, glitrende og akavede. Lyden er energisk, dansabel og en smule fjollet. Forestil dig Talking Heads, Charli XCX og Wet Leg startede et cirkus sammen.

SØNDAG

KL. 12.00 – 13.30:

SALOMON

Den svenske guitarist og komponist Salomon Jakobsson inviterer til en stemningsfuld koncert med sprudlende fingerstyle-guitar og instrumental fortællekunst. På programmet mødes egne kompositioner og energisk country-boogie med nordisk folkemusik, Bach og Satie samt klassikere som Imagine og California Dreamin’.

Salomon Jakobsson er baseret i Malmø og uddannet ved Musikkonservatoriet i Malmø. Glæd dig til en udendørskoncert fyldt med akustisk guitardynamik, nærvær og spilleglæde!

KL. 15.00 – 16.00:

MIKKEL THOMAS

Mikkel Thomas møder publikum med gode historier fra en rutineret singer/songwriter.  Sangene tager ofte udgangspunkt i Mikkel´s eget liv.

Der er både gang-i-den popsange og mere rolige eftertænksomme sange i løbet af koncerten.

Mikkel Thomas  kalder genren for: Funky folk.

Det særlige ved hans koncerter er fortællingerne som sangene rummer. Mikkel skriver om de eksistentielle spørgsmål i livet, underbygget af gode melodier.

KL. 16.30 – 17.30:

KIRA MARTINI TRIO

Kira Martini har gennem det seneste årti markeret sig på den skandinaviske musikscene med sin varme stemme, stærke nærvær og sjælfulde fortolkninger. Hendes musik bevæger sig mellem jazz, soul, folk og brazil og byder både på egne sange og fortolkninger.

I 2023 modtog hun Palæ Bar Jazz Pris og året efter DR P2-prisen med duoen Dybfølt. I 2024 udgav hun desuden albummet OPEN WIDE, inspireret af 70’ernes sangskrivertradition og rost med fem stjerner i både All That og GAFFA.

STANDENE PÅ TINGSTEDET
VALBY KINOS STAND

LØRDAG OG SØNDAG KL. 10.00 – 18.00

Valby Kinos frivillige vil fortælle om biografens mange aktiviteter, filmklubber og afholde konkurrencer mm.

VALBY LOKALHISTORISKE ARKIVS STAND

FREDAG KL. 16.00 – 18.00, LØRDAG KL. 10.00 – 18.00 OG SØNDAG KL. 10.00 -16.00

UDSTILLING OM VALBY RYTTERSKOLE

Oplev historien om Valby Rytterskole og bliv klogere på både rytterskolernes historie og den helt særlige bygning midt i Valby.

Se plancher om skolens historie, og gå på opdagelse i, hvad den har oplevet gennem tiden, hvorfor den er værd at bevare – og ikke mindst: Hvad skal Valby Rytterskole være i fremtiden?

Mød Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv, By og Land Valby og Foreningen Valby Rytterskole, og hør mere om arbejdet med den historiske skole.

GOZEEKS STAND

FREDAG KL. 15.00 – 18.00, LØRDAG KL. 10.00 – 16.00 OG SØNDAG KL. 10.00 – 16.00

Besøg GoZeeks telt og deltag i sjove konkurrencer. Download GoZeek-appen gratis på: https://bit.ly/GoZeek_ValbyDage

SØMOD VINES STAND

FREDAG KL. 15.30 – 17.00 OG LØRDAG KL. 10.00 – 16.00

Kig forbi Sømod Vines stand som byder på smagsprøver og en hyggelig snak om vin

RACE OG MOTORSPORT PÅ TINGSTEDET

FREDAG KL. 15.00 – 18.00 OG LØRDAG + SØNDAG KL. 10.00 – 18.00:

Race og Motorsport for hele familien på Tingstedet.

Kom forbi og oplev en verden af gokart og motorsport!

Se en ægte Formel 4-bil, oplev Oscars gokart og pokaler fra hans gokartkarriere, og prøv kræfter med racersimulatorer, hvor du selv kan mærke suset fra racerbanen.

Der vil også være mulighed for at købe lykkeposer med mulighed for at vinde flotte præmier.

HALIFAX

FREDAG Kl. 18.00 – 20.00:

LANGBORDSMIDDAG PÅ SKOLEGADE

Book en hyggelig aften ved langbord, hvor I samles om god mad og en afslappet stemning under åben himmel på Skolegade.

Inkluderet i prisen:

– Byg selv burger fra Halifax inkl. tilbehør
– 1 valgfri drikke: sodavand, pilsner/classic eller vin

Pris: 195 kr. pr. person

En uformel og social middagsoplevelse
Bestil og betal online hos Halifax her: https://book.easytable.com/book/?id=90f99#step=qty&event=25666

LOPPEMARKED I SKOLEGADE

LØRDAG OG SØNDAG KL. 10.00 – 18.00

Er man interesseret i en bod koster det 300 kr. pr. stand. Book en bod her:
Valby dage I Skolegade, Valby – Silicon Valby

BYVANDRING – VALBY LOCAL WALK

LØRDAG OG SØNDAG KL. 15.00:

BYVANDRING RUNDT I VALBY

Mødested: foran Valby Bibliotek, Annexstræde 2 

Det bliver en byvandring på ca. 1 time og et kvarter, hvor der fortælles om Rytterskolen, Tingstedet, Nordisk film m.m. og turen slutter med en gratis kop kaffe i Valby Kino. 

Guider på ruten:
Kristina Junge Jørgensen, Valby Lokaludvalg, Kirsten Henriksen og Emmanuelle tager imod i Valby Kino.

MØD MANDEN BAG OLSEN BANDEN STATUEN

FREDAG KL. 15.00 – 18.00, LØRDAG KL. 10.00 – 15.00 OG SØNDAG KL. 10.00 – 15.00:

Fredag ved statuen, og lørdag + søndag i teltet på Tingstedet.

Henrik Hansen, der står bag Olsen Banden statuen fortæller om tilblivelsen, indsamlingen og processen.

Han fortæller også om kunstneren Thor Larsen og deres samarbejde gennem snart seks år omkring indsamlingen. Du kan også høre om hans arbejde med Dirch Passer-statuen på Frederiksberg og købe de sidste Dirch Passer 100-års pengesedler.  

Henriks kommende projekt er et fredsæg, som gør folk mere positive i verden. Projektet er inspireret af John Lennon, som ville sælge fred og ikke sæbe.

VALBY LOKALARKIV – MOSEDALSVEJ 1
FREDAG

KL. 14.00 – 15.15

FORTÆLLE-CAFÉ

Valby er en helt særlig bydel. I forbindelse med Valby Dage inviteres du til at komme forbi Lokalhistorisk Arkiv og fortælle en god historie om Valby. Det kan være en erindring fra din barndom, en god oplevelse i sidste uge eller mødet med en særlig person eller andet her i bydelen, der har gjort en forskel for dig.

Fortællerne samles omkring arkivbordet med forfatter Lisbeth Tolstrup, der vil holde styr på historierne. Hun søger gode historier om livet i Valby. Drømmen er – på et tidspunkt – at udgive et lille hæfte med anekdoter fra Valby.

Vi har kaffe på kanden.

KL. 16.00

FERNISERING

Åbning af Valby Lokalarkivs ny udstilling: ”København og Valby i panorama”.

Udstillingen viser trykte, gamle panoramaer fra København og Valby.

Udstillingen og lokalarkivet har åbent til kl. 18.

KL. 17.00

Byvandring i Olsen Bandens fodspor ved Jesper Jørgensen.

LØRDAG

KL. 10.00 – 16.00:

ÅBENT I VALBY LOKALARKIV

Oplev udstillingen ”København og Valby i panorama”, tal med nogle af lokalarkivets aktive og få hjælp til at finde spændende ting fra arkivets gemmer.

KL. 11.00 OG KL. 13.00:

Byvandring i Olsen Bandens fodspor ved Jesper Jørgensen.

SØNDAG

KL. 11.00 – 16.00

ÅBENT I VALBY LOKALARKIV

Oplev udstillingen ”København og Valby i panorama”, tal med nogle at lokalarkivets aktive og få hjælp til at finde spændende ting fra arkivets gemmer.

BY-SAFARI MED GOZEEK

FREDAG, LØRDAG OG SØNDAG:

Gå på opdagelse i Valby med GoZeek

Under Valby Dage inviterer GoZeek børn og deres voksne på gratis by-safari.
Download appen, GoZeek og gå på opdagelse, når det passer jer.
Besøg GoZeeks stand på Tingstedet og deltag i en konkurrence om dejlige præmier.
Download gratis på: https://bit.ly/GoZeek_ValbyDage

KÆMPE FARMERS MARKET

LØRDAG KL. 10.00 – 15.00:

GASTRONOMIETS FARMERS MARKET

MARKETENDERIETKIRSTEN WALTHERS VEJ 5

Oplev et stort og stemningsfuldt madmarked med mere end 25 små danske fødevareproducenter og lokale landbrug.

Gå på opdagelse i boderne, smag på friske, fortrinsvis økologiske råvarer og specialiteter, og fyld posen med lækre lokale varer, du ikke finder i ethvert supermarked.

Tag hele familien med – og snup også frokost eller en snack på markedet

VALBY KINO
ALLE TRE DAGE

SÆRPRIS PÅ BIOGRAFBILETTER

I anledning af Valby Dage tilbyder Valby Kino særpris på biografbilletter: Alle forestillinger fra fredag til søndag kan opleves for kun 60 kr (OBS: kan ikke kombineres med andre rabatter)
Se program og book her: Valby Kino

LØRDAG OG SØNDAG

Kl. 10.00 – 18.00:

BESØG VALBY KINOS STAND

Valby Kinos frivillige vil fortælle om biografens mange aktiviteter, filmklubber og afholde konkurrencer mm.

Kl. ca. 16.26:

VALBY KINO ER ET STOP PÅ RUTEN IFM. VALBY LOCAL WALK

Valby Kino er værter for et stop på ruten, når Kristina Junge fra Valby Lokaludvalg guider deltagerne på en forkortet udgave af Valbyruten.

PICKLE

CURATED VINTAGE & CREATIVE STUDIO – VALBY LANGGADE 49

PICKLE inviterer indenfor til musik, kaffe og vin under Valby Dage.

FREDAG
Kl. 17.00 kan du opleve komponist, guitarist og kunstner Noah Rosanes til en intim Refleksionskoncert med guitar, stemme og atmosfæriske klange – et sanseligt koncertformat med plads til ro, nærvær og eftertanke.

LØRDAG
Kl. 15.00 – 18.00: Vinyl DJ-set Harrison Heat b2b MOQST

Begge dage serveres der kaffe og vin fra Bonbon Vin.

LANGGADE NÆRGENBRUGSSTATION

SØNDAG KL. 12.00 – 15.00

En festlig dag for hele familien

Glæd dig til en festlig dag for hele familien med genbrugskrea, musik og lækre snacks. Kig forbi vores tekstilbibliotek og find stof til dit næste upcycling-projekt, eller giv dine brugte ting videre ved at donere dem. Du kan låne en ladcykel til at transportere større sager eller tage gratis kompostmuld med hjem.

Vil du være frivillig, eller har du idéer til samarbejde? Kom og tag en snak – vi er altid åbne for nye initiativer og fællesskab. Vi glæder os til at se dig!

VALBY BIBLIOTEK
FREDAG

KL. 17.00 – 17.45:

GADETEATER: DE RØDE LØBERE – Præsenteres i samarbejde med Teater V

DE RØDE LØBERE er en livsbekræftende, interaktiv gadeteater- og nycirkusforestilling.

Forestillingen er skabt af Kompagni 47, og er en hjertevarm eksplosion af musik, cirkus, dans og akrobatik, hvor publikum inviteres helt tæt på og endda op på den røde løber

Forestillingen foregår mellem Tingstedet og Porcelænstorvet.

LØRDAG

Kl. 9.30:

KAFFE I BIBLIOTEKSHAVEN – Bibliotekshaven åbner og der står en kaffevogn parat.

Kl. 10.00 – 10.30:

FÆLLESSANG FOR ALLE Børnevenlig start på dagen

Vi synger noget små og store, gamle og unge kan være med på – og sammen om – med udgangspunkt i børnehøjskolesangbogen.

Pianist Henrik Hansen spiller med glæde op (som han gør det til fællessang på Vigerslev Bibliotek) og værten er Mads, den sangglade bibliotekar med den lyserøde sangbogskasse: GrundtvigGhettoblasteren.
Og de glæder sig til at høre dig bruge din stemme.

Kl. 10.45 – 11.00:

POP UP TEATERFORESTILLING FOR BØRN: HARMONIKA-KATTEN (LANGMIS)

Kl. 11.15 – 11.45:

HØJTLÆSNING

Børnebibliotekarerne læser en hyggelig bog op for alle de børn (og deres voksne), der har lyst til at lytte. Primært henvendt til børn fra 4-7 år.

Kl. 11.00 – 13.00:

ROBOTBATTLE

Hvem kan bygge den sejeste LEGO-robot og vinde den store Robot Battle? 

Anbefales fra 8 år

Kl. 11.45 – 12.30

GADETEATER: DE RØDE LØBERE – Præsenteres i samarbejde med Teater V

Forestillingen starter og slutter ved Bibliotekshaven.

Kl. 12.00 – 12.45:

SMINKNING

Kl. 13.00 – 13.30:

HARDCORE KONCERT FOR BØRN MED KRAFTWERKET

Et helt specielt, hardcore og temmelig heavy pop-up show for børn og unge — og deres medbragte forældre. Kurateret af landets førende formidler af rock og metal i børnehøjde. 

SØNDAG

MUSIK I BIBLIOTEKSHAVEN

KL. 10.30 – 13.30:

ARNAR ARNAR

Arnar Arna, en musiker fra Island, specialiser er sig i akustisk indie pop musik. Arnar Arna tilbyder en musikalsk rejse, der spænder fra folkeinspirerede singer-songwriter sange til livlige indie popnumre, påvirket af kunstnere som The Strokes og Blur.

KL. 14.00 – 17.00:

ALEXANDER WOODS

Som et frisk pust af energi, lægger du straks mærke til visionæren Alexander Woods, der brænder for at skrive den ærlige sang, i sit eget moderne take på en storladen sound. Tænk Mads Langer. Tænk Alex Vargas. Tænk Tom Misch.

TIMOTHEUS KIRKE

FREDAG KL. 17.00:

MEDITATIONSGUDSTJENESTE

FREDAG KL. 18.00:

SUPPEKØKKEN – Det er gratis og alle er velkomne.

SØNDAG KL. 10.30

SØNDAGSGUDSTJENESTE

VALBY VÆRESTED

LØRDAG OG SØNDAG KL. 10.00 – 17.00Valby Langgade 122

Valby Værested er selvfølgelig med, når Valby Dage løber af stablen.

Værestedet blev skabt af lokale kirker i 1986, og samarbejdet har lige siden været en vigtig del af stedets historie. Derfor kan du under Valby Dage møde præster fra Timotheuskirken, Aalholm Kirke, Valby Søndre Sogn og Jesuskirken.

Foran og inde i Værestedet er der loppemarked, og indenfor kan du få belgiske vafler og en kop kaffe.

Kig forbi til et loppefund, en vaffel eller en god snak – og vær med til at fejre det gode lokale liv i Valby